Urtepotter i forskellige farver og størrelser i dansk design fra A2 Living.
A2 Living udvider hele tiden deres sortiment med kvalitetsprodukter, som er skabt og designet til at modstå det danske vejrlig.
Urtepotterne og vaserne er et af de nye skud på stammen. Farverne er de samme, som du også kender fra de populære,vejrbestandige lanterner - også fra A2 Living.
Metalpotterne er lavet i forskellige størrelser, så du på den måde kan sammensætte størrelser og farver som det passer dig.
Som opbevaring og til servering:
Selv om jeg skriver urtepotter, kan du sagtens bruge dem til alverdens andre ting end at plante blomster, krydderurter mv. i dem
I drivhuset kan du med fordel holde forskellige krydderurter adskilt i nogle af potterne, og i andre potter kan du så bruge til beskærersaksen, ståltråden, og hvad du eller har brug for at have ved hånden. Det er både elegant og praktisk.
Der er flere krydderurter, som gerne vil brede sig og nærmest kvæle andre krydderurter, hvis de står i samme krukke eller bed. Det gælder f.eks. mynte. Så plant mynten i en af de store potter, hvor du kan holde styr på den. Mynte er helt fantastisk at bruge i smoothies, mojitos og is. Og når mynten går i blomst kan du nyde dem i en smuk buket på bordet. Når du lige klipper dem af, kan de godt hænge lidt, men efter nogle timer, vil den rejse sig og stå flot i flere dage. Det både dufter og ser skønt ud.
For potterne kan selvfølgelig også bruges som vaser i flere størrelser.
De helt små potter (micro small low) indbyder til at servere små snacks i, MEN jeg skal understrege, at du bør undgå direkte kontakt med skålen. Så brug lidt madpakkepapir, en serviet eller andet, hvis dine snacks ikke er pakket ind.
Urtepotterne er fantastiske som opbevaring - som nævnt kan det være til de små redskaber i drivhuset. De er også praktiske som opbevaring rundt om i hjemmet - de små til f.eks. vatpinde eller andre småting på badeværelset.
Hvordan er de lavet - hvad kan du forvente:
Potterne er lavet af 0,32mm galvaniseret stål.
De sorte og olivengrønne har efterølgende fået en pulverlakering.
BEMÆRK: Alle potterne er påført silikone på indersiden for at optimere beskyttelse og tæthed. MEN, der er ikke 100% garanti for tæthed, og hvis de står direkte på en overfalde, kan der dannes kondens, som på f.eks. bordplader indendøre kan give pletter på bordet. Derfor anbefales det, at potterne ikke sættes direkte på overfladen, når de anvendes indenfor med planter/blomster i, der kræver vand.
Potter, der står ud, vil naturligt efter noget tid ændre sig lidt efter vind og vejrlig. Og trods den høje kvalitet, kan der på sigt - selv på disse galvaniserede potter - forekomme oxidering/rust.
Der må på sigt påregnes at overfladen kan falme/patinere.
Uregelmæssigheder kan forekomme
BEMÆRK: Ikke godkendt til direkte kontakt med fødevarer
Du kan vælge:
Vælg mellem 5 størrelser:
Micro small low ø8/h6 cm - 35,- (galvaniseret: 25,-)
Micro ø10/h10 cm - 50,- (galvaniseret: 40,-)
Mini ø12/h12 cm - 55,- (galvaniseret: 45,-)
Midi ø14/h14 cm - 65,- (galvaniseret: 55,-)
Maxi ø16/h16 cm - 70,- (galvaniseret: 65,-
Vælger du et sæt til 270,- (galvaniseret: 210,-) (i samme farve) får du:
2 x Micro small low ø8 /h6 cm
1 x Micro ø10/h10 cm
1 x Mini ø12/h12 cm
1 x Midi ø14/h14 cm
1 x Maxi ø16/h16 cm
Vælg mellem farverne:
Galvaniseret
Sort
Olivengrøn