Den fineste lille julebuk - fra Ib Laursens My Nostalgic Christmas.
Julebukken oser af jul i nordisk stil med et skønt strejf af nostalgi - og fuld af julehygge.
Julebukken fra Ib Laursens My Nostalgic Christmas er lavet af halm og pyntet med et smukt brunt bomuldsbånd.
Traditionelt kender vi julebukken - i hvert fald som julepynt - med klassisk rødt silkebånd. Med det brune bomuldsbånd har Ib Laursen givet julebukken et mere eksklusivt og nordisk look samtidig med, at julebukken stadig oser af god gammeldags julehygge og tradition.
Julebukken er mest kendt som julepynt, vi bruger i de nordiske lande, og ingen ved nok helt præcis hvornår og hvordan den er blevet en del af vores traditionelle julepynt.
Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg har omtalt julebukken som en person, der var klædt ud som buk og optrådte til julearrangementer.
Julebukken kan muligvis også trække tråde tilbage til gamle skikke fra vikingetiden i forbindelse med dyrkelsen af guden Thor. I vikingetiden ofrede man en buk i julemåneden - for at få et godt år og som et symbol på Thors bukke.
Sikkert er det, at julebukken er blevet en hyggelig og ganske udramatisk juletradition i Danmark.
Julebukken har en størrelse, så du både kan have den stående på gulvet - måske på trappen/ved døren til at byde dine gæster velkommen. Samtidig er julebukken også tilpas lille til at den sagtens kan stå på en kommode eller hylde.
Charmerende - det er den, så brug den og skal en dejlig, traditionel julestemning dit hjem - ude eller inde.
B: 5,5 H: 21,5 L: 16,5 cm
Halm og bomuldsbånd.
Uregelmæssigheder kan forekomme.